Menighedsplejen i Slagelse


Menighedsplejen i Slagelse er et samarbejde om diakoni mellem de fire folkekirkelige bykirker, Sct. Mikkels Kirke, Sct. Peders Kirke, Nørrevangskirken og Antvorskov Kirke, i Slagelse By. Menighedsplejen i Slagelse er medlem af Menighedsplejen i Danmark (tidligere Samvirkende Menighedsplejer).


Menighedsplejen i Slagelse, der er over 45 år gammel, har i en kort årrække drevet Familienetværk Slagelse, men bestyrelsen har besluttet, at familienetværket skifter navn til Folkekirkens Familienetværk Slagelse fra den 1. juni 2025. Dette er for at tydeliggøre, at familienetværket ikke kun er en del af den folkekirkelige bevægelse, men er en del af diakonien i de fire folkekirker i Slagelse By.


Vi byder på fællesskab og gratis middag, og vi slutter med en ultrakort andagt. Vi er især et tilbud til børnefamilier, enlige forældre og yngre ensomme med flere, hvor for eksempel arbejdsløshed, sygdom, handicap, dødsfald, misbrug, skilsmisse, ensomhed eller lignende har gjort kraftigt indhug i de personlige ressourcer.


Der er i øvrigt plads til flere frivillige, som kan indgå i familienetværket hver eller hver anden gang. De frivillige kommer lidt før for at gøre klar, de hjælper med aktiviteter og mad undervejs samt deltager i afrydning og rengøring. Frivillige kan også lave aktiviteter med børnene.

Folkekirkens Familienetværk Slagelse


Folkekirkens Familienetværk Slagelse plejer at mødes om onsdagen i lige uger til samvær og middag, men på grund af vakance mødes vi kun en gang om måneden aktuelt. Typisk den første onsdag i måneden.


Fællesskab: Vi byder på fællesskab og gratis middag, og vi slutter med en ultrakort andagt. Vi er især et tilbud til børnefamilier, enlige forældre og yngre ensomme med flere, hvor for eksempel arbejdsløshed, sygdom, handicap, dødsfald, misbrug, skilsmisse, ensomhed eller lignende har gjort kraftigt indhug i de personlige ressourcer.


Mødested: Vi mødes i Nygade 6A over gården (hvilket vil sige i baggårdens højre side). Man kan også komme ind via Rosengade 4C (Kirkepladsen) ved at gå venstre rundt om Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård, gennem hegnslågen og ned til Pakhusets parterre-etage.


Tilmelding: Tilmelding sker med angivelse af alle fornavne, herunder med alder på hvert barn, via SMS til telefon 9125 9523 eller e-mail til familienet@slagelsemenighedspleje.dk. Det er først til mølle-princippet! Måske ringer vi dig op, hvis vi ikke kender dig.


Frivillige: Der er plads til flere frivillige, som kan indgå i netværket hver eller hver anden gang. De frivillige kommer lidt før for at gøre klar, de hjælper med aktiviteter og mad undervejs samt deltager i afrydning og rengøring. Frivillige kan for eksempel lave aktiviteter med børnene, men de kan også støtte på anden vis.

Slagelse Menighedsplejes Café Strik


Slagelse Menighedsplejes Café Strik holder til i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård, Parterre (indgang ad Nygade 6A over gården). Vi mødes hver anden tirsdag i ulige uger kl. 18.30-20.30. Henvendelser kan ske til Birgit Andersen på telefon 2230 7302.


Forårssæsonen 2025 begynder den 14. januar og slutter den 3. juni. Her er der hygge, snak og fællesskab over kaffen eller en kop te med det medbragte strikketøj. Det koster 20 kr. pr. aften, og det er inklusiv kaffe, te og kyndig vejledning i kunsten at strikke.  

Kontakt Menighedsplejen i Slagelse


Menighedsplejen i Slagelse er et diakonalt samarbejde mellem de fire bykirker, Sct. Mikkels Kirke, Sct. Peders Kirke, Nørrevangskirken og Antvorskov Kirke, i Slagelse By. Menighedsplejen i Slagelse er medlem af Menighedsplejen i Danmark.


Kontaktinformation:


Kontor: kontor(a)slagelsemenighedspleje.dk og tlf. 9125 9523 (man-fre kl. 11-18)

Familienetværk: familienet(a)slagelsemenighedspleje.dk og tlf. 9125 9523.

Kontakt os, hvis du ønsker at være frivillig. Skriv gerne til os via denne kontaktformular. Derefter vil du høre fra os snarest.